Privatlivspolitik for Helpicine

Sidst opdateret: 24. Marts 2024

Velkommen til Helpicine, udviklet af Nordahl Software. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Nordahl Software ("vi", "os" eller "vores") indsamler, bruger og deler dine personlige oplysninger, når du bruger vores mobilapplikation Helpicine ("appen").

1. Indsamling af personlige oplysninger

Vi indsamler følgende typer af personlige oplysninger, når du bruger vores app:

  • Brugeroplysninger: Vi indsamler fødselsdato. Oplysningen bruges til at sikre brugeradgangen, og muliggøre funktioner som fødselsdagsbeskeder.
  • Medicinoplysninger: Vi indsamler oplysninger om den medicin, du administrerer i appen, herunder navnet på medicinen, det nuværende antal enheder, det oprindelige antal enheder og eventuelle brugerdefinerede noter. Disse oplysninger er nødvendige for at give dig en effektiv medicinadministration og påmindelser.
  • Påmindelsesoplysninger: Vi indsamler oplysninger om de påmindelser, du opretter i appen, herunder referencer til den tilknyttede medicin, tidspunkter og hyppighed af påmindelserne.
  • Logoplysninger: Vi registrerer brugerhandlinger relateret til medicinadministration, såsom op- eller nedtælling af medicinbeholdninger.

2. Brug af personlige oplysninger

Vi bruger dine personlige oplysninger til følgende formål:

  • At tilbyde dig en personlig og effektiv medicinadministrationsoplevelse.
  • At sende dig påmindelser om medicinindtag.
  • At analysere brugeradfærd og yde support.
  • At opfylde vores juridiske forpligtelser, herunder beskyttelse af dine data.
  • At forbedre og optimere appens ydeevne og funktionalitet.

3. Deling af personlige oplysninger

Intern datastruktur

  • Databaser: Vi bruger databaser til at gemme og synkronisere dine data på tværs af enheder. Disse databaser er designet til at beskytte dine oplysninger og sikre, at de er tilgængelige, når du logger ind på en ny enhed eller geninstallerer appen.

Tredjepartsleverandører

Vi deler dine personlige oplysninger med følgende tredjeparter:

  • Firebase Authentication: I appen bruges Firebase Authentication primært til at håndtere dine login- og registreringsprocesser ved hjælp af email/password-autentificering. Firebase Authentication sikrer, at du har en sikker og pålidelig adgang til appen og dine personlige data.
  • Firebase Analytics: Firebase Analytics bruges til at analysere appens ydeevne, forstå din adfærd og træffe informerede beslutninger om appens udvikling og forbedring.
  • Firebase Crashlytics: Firebase Crashlytics anvendes til at identificere og diagnosticere eventuelle appnedbrud eller fejl, så udviklerne hurtigt kan løse dem og forbedre appens stabilitet.
  • Google AdMob: Google AdMob bruges til at vise annoncer fra Google i appen, hvilket kan bidrage til at generere indtægter for virksomheden.

Disse tredjeparter behandler dataene på vores vegne og er forpligtede til at overholde gældende databeskyttelseslove. Dine loginoplysninger behandles desuden af Firebase i overensstemmelse med deres privatlivspolitik.

Du har normalt ikke direkte kontrol over deling af dine data med disse tredjeparter, såsom Firebase Authentication og Google AdMob. Brug af disse tjenester er integreret i appens funktionalitet, og du kan ikke administrere dit samtykke til deling af data med disse tredjeparter direkte fra appen. Hvis du ikke ønsker at dele dine data med disse tredjeparter, kan du vælge at slette din konto fra appen.

4. Dine rettigheder

Du har visse rettigheder med hensyn til de oplysninger, du selv genererer ved brug af appen. Dette inkluderer muligheden for at få adgang til, redigere eller slette de data, du har indtastet i appen. Du kan også begrænse behandlingen af dine oplysninger ved at deaktivere visse funktioner i appen. For eksempel kan du på enheder, der tillader det, administrere tilladelser til funktioner som påmindelser. Yderligere anmodninger om begrænsning af behandlingen af dine oplysninger kan foretages ved at kontakte os direkte, hvor vi vil bestræbe os på at imødekomme dine anmodninger i overensstemmelse med vores politikker og juridiske forpligtelser. Vi respekterer dine rettigheder til privatliv og databeskyttelse og vil gøre vores bedste for at imødekomme dine anmodninger.

5. Databeskyttelse og sikkerhed

Vi træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller ødelæggelse. Dette inkluderer kryptering af dataoverførsler og lagring samt adgangskontrolforanstaltninger for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang til brugerdata.

6. Overholdelse af gældende lovgivning

Vi bekræfter, at Helpicine-appen overholder alle relevante love og regler for beskyttelse af personlige oplysninger, herunder EU's generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at brugerdata behandles i overensstemmelse med disse love og regler.

Helpicine-appen er beregnet til brugere over 15 år i overensstemmelse med dansk lovgivning. Vi indsamler ikke bevidst personlige oplysninger fra brugere under denne alder. Hvis du er under 15 år, bør du ikke bruge appen, medmindre du har tilladelse fra dine forældre eller værge. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vi har indsamlet personlige oplysninger fra en person under 15 år uden gyldigt samtykke, vil vi træffe passende foranstaltninger for at slette disse oplysninger.

7. Ændringer i privatlivspolitikken

Vi forbeholder os ret til at ændre denne privatlivspolitik med jævne mellemrum. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på denne side, samt udsendt på den e-mail der er brugt til oprettelse af brugerkontoen i appen, sammen med en opdateret dato for ikrafttrædelse.

8. Anonymisering

Vi sikrer, at dine personlige oplysninger bliver anonymiseret efter sletning af din konto eller data, så de ikke længere kan spores tilbage til dig. Alle data på enheden slettes ved sletning af din konto eller appen.

9. Ansvarsfraskrivelse

Helpicine-appen er designet som et hjælperedskab til at håndtere medicinbeholdning, og må ikke betragtes som en erstatning for lægelig rådgivning eller behandling. Brugen af appen er på eget ansvar og vi anbefaler altid, at du søger læge, hvis du oplever ændring eller forværring af dit helbred.

10. Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende denne privatlivspolitik eller vores behandling af dine personlige oplysninger, bedes du kontakte os på nordahlsoftware@gmail.com.